fredag den 31. december 2010

Over 80 kort ankommet i dag - 1.000 tak!

Posten bragte en TYK kuvert med 40 kort fra Gitte Y - og en fin pakke fra Multiscraps kunder med tæt på 50 kort - dem får I at se de første dage i januar - jeg kan ikke lige nå at fotografere i dag. Men TAK for dem til alle der har bidraget til disse forsendelser.

Her får I nogle fine kort fra decemberdagen hos Love2scrap - Tina (ftz) har lavet dem:
 "Love U" med ugle udtale - fint kort med flot farvelagt stempelmotiv og lækker embosset og distresset stykke "træ".

 Love you i sarte, lækre farver.


Igen dejligt stempelmotiv - flot farvelagt - og som man siger - kærlighed har ingen alder!.

Og til sidst et ungt kort med en sej "tøs" på.

Tak for de kort Tina.

Nu kalder køkkenet - så OSH holder Nytårsfri til i morgen aften - men der kommer kort på dagligt de næste par dage så kig endelig forbi.

Vi har nu godt 500 kort til at sende afsted - lidt flere ville være HELT perfekt men ellers "nøjes" jeg med vores venner i Afghanistan denne gang - det er trods alt dem vi har haft størst kontakt med i 2010.

OSH kan se tilbage på 7 måneder med KANON opbakning - mere end FEMTUSIND besøg her på bloggen (og det vel at mærke med en tæller der kun tæller jer EN gang pr dag) det er 170 hits om ugen og tæt på 3700 skønne, håndlavede kort sendt ud i verden for at rejse hjem til Danmark igen med hilsner til dem derhjemme.
Et lille, hurtigt regnestykke siger - at der i gennemsnit er lavet SYTTEN kort hver eneste dag i de 7 måneder.
Det kan vi BESTEMT godt være bekendt - og jeg er jer dybt taknemmelige for jeres bidrag - for uden jer var det slet ikke lykkedes!  Jeg tror og håber I alle (og gerne endnu flere) vil være med i 2011 - vi her i HQ smøger ihvertfald ærmerne op, bloggen kører videre, ideerne basker rundt og jeg glæder mig til at blogge for jer i 2011, vise jeres fine kort, selv lave kort og sidst men ikke mindst - få dem sendt afsted til vores soldater.

torsdag den 30. december 2010

Flere kort og flere på vej - "have I told you lately that I love you???"

Hvor bliver jeg glad og varm indeni, når jeg udsender et SOS her på bloggen og så triller der kort ind gennem postkassen med det samme. Både de FASTE støtter og I andre skal have stor tak - så tror jeg sørme vi når det alligevel selvom isvinteren driller og vi her i HQ er skadesramte. I forstår virkelig at gøre en forskel - derfor overskriften - som samtidig signalerer at vi leverer kort der kan sendes hjem til den helt specielle person derhjemme til februar eller hvornår man nu har lyst.  =0)

Her resten af kortene fra Annette A. (aka) og et lille kig på Knus og kram kort fra Margit B.
Først Annettes hvor der både er morsomme til dig fra mig kort, fine fødselsdagsflagshilsner, fløjlsbløde velourpapirs til lykke kort og et fint Webster kort:





Og her en af OSH's storleverandører, Margits fine og romantiske savner dig kort:

Og den kendte - restepapirudgave - her i friske farver der også kan sendes til en mand og med en fin Marianne Design fugl på:

Margit masseproducerer så der var mange af hver slags - dejligt - for der er jo mange modtagere af disse kort - og der er flere endnu - men det bliver i morgen. God aften herfra.

onsdag den 29. december 2010

Så er de første nye leverancer ankommet TAK for det.

I dag bragte posten en dejlig, blandet portion kort fra Annette A. (aka) - mange tak for det - her kan I se nogle af dem - resten kommer i morgen.

Der var drengekort og fødselsdagskort:


Fine hjertekort - med sommerfugl eller blomsterpynt:


Kort i blå nuancer og med fristende kager på:


Og nogle sjove, søde børnekort med et sangkor af frøer, =0):


Og alle fint forsynet med hvidt skrivefelt og kuverter - så det var en smal sag at gøre dem klar til videre forsendelse - TAK for det!

Det er PIVKOLDT og buldermørkt her i Nordsjælland nu - men god aften til jer alle sammen. Postbudet fik en æske chokolade i dag med tak for i år - så har jeg betalt forud hvis hun får ekstra travlt de næste par dage.

tirsdag den 28. december 2010

Status på de kasser der skal afsted herfra om ca 1 uge

Kære alle - håber I har haft en rigtig god jul og måske nyder en lille juleferie pt. Her hos os i HQ har vi også julet og slappet lidt af - men nu er det snart hverdag - og jeg har en aftale med et fly der går mod Afghanistan den første onsdag i det nye år!  SÅ   SOS - jeg mangler kort - både her og nu - og fremover.

I skrivende stund har jeg 330 kort - heraf lidt over 200 Valentines eller på anden måde hjertekort. Jeg har hørt fra nogen af jer at der er kort på vej med posten - og TAK og HURRA for det - men hvis andre læser dette og tænker - jeg kan da godt lige nå at lave en håndfuld og sende til HQ - så ville det være PERFEKT. Jeg ved jo fra Danmarkskortet at der sidder rigtig mange gode støtter rundt om i landet, og mange bække små gør jo som bekendt en stor å! Mange af butikkerne har holdt en velfortjent juleferie og vejret har ikke lokket mig så meget rundt på vejene, må jeg med skam indrømme - så hvis der ligger kort i nogen af indsamlingskasserne ville jeg blive glad for at få dem sendt denne gang.  Please!!!

Vi nåede ikke at fotografere i dag i de lyse timer - men fra i morgen kommer der igen kort her på bloggen - jeg var bevidst om vi alle trængte til juleferie ovenpå bedriften med de MANGE julekort - men nu må vi have fut i fingrene og herinde igen. Det hold der modtager den kommende pakke rejser hjem i slutningen af februar og bliver afløst af nye folk. Det vil sige de lige kan nå at score nogle point ved at sende en sød hilsen til kæresten/ægtefællen. Hvor vores projekt var en overraskelse for dette første hold vi har støttet, så har den gode omtale jo gjort, at næste hold VED vi findes - og vi skal helst ikke skuffe dem vel? =0)

God tirsdag aften og glæd jer til at se de fine kort vi indtil nu har modtaget - på genkig i morgen. I det nye år har jeg planer om lidt ændringer her på bloggen og nogle andre nyheder - men det opdager I!

PS - de af jer der havde svært ved at læse teksten i indlægget med omtalen fra bladet Forsvar - nu ligger det på nettet - klik her det er side 12 og 13 der handler om OSH. Bladet tilgår alt personel i Forsvaret - så som man siger de fine steder "adel forpligter"...  =0)

torsdag den 23. december 2010

Det er dagen før dagen - må jeg ønske jer ALLE en GLÆDELIG JUL og tak for i år.

Jeg kan på ingen måde lave et julekort der ville være flottere end alle dem I har lavet - og heller ikke vise en hilsen, der kommer mere fra hjertet end jeg ved jeres kort til OSH har gjort - men denne hilsen er mit bedste forsøg - så slap af i 2 minutter - klik jer igennem og hyg jer lidt.

Klik her for JULEKORThilsen

Var den ikke nuttet??? Og SNE har vi jo nok af her i DK lige her og nu. TAK for jeres store støtte til projektet i år - jeg håber og tror I er klar til at fortsætte i 2011 - det er VI ihvertfald herhjemme. Det har været helt forkert at december var så renset for OSH opgaver - så vi er klar når januar starter og håber vi får en passende pakke afsted til vores venner ude i verden.

OBS:    Hvis nogen ude i verden læser med - så er dette også en JULEHILSEN til jer herfra!!

Mange hilsner fra Fifty og Charlie & co.  Ja Fifty har fået lov til at trække i civil og invitere lidt julegæster. =0)

onsdag den 15. december 2010

Bevis på at vores kort når helt ud til soldaterne

En af de frivillige kortmagere  har selv en søn afsted i øjeblikket og da jeg hørte at han og hans kammerater sad i en af de fremskudte lejre LANGT ude i ørkenen og ikke lige kom forbi KFUM-hjemmet efter kort eller andre bekvemmeligheder, fik jeg sendt en specialpakke afsted i samarbejde med hans mor. Sønnike var så betænksom at fotografere gutterne (og få deres tilladelse til at vise billeder - så tak for det) så her kan I se at de straks kastede sig over kortene og fik skrevet hjem - og tro mig - udover at passe sit job og passe på sig selv og sine kammerater er det vist hvad der er af tidsfordriv derude hvor de var. Igen et dejligt bevis på at det vi gør virkelig gør en forskel! Hvem mon kan genkende sine kort dennegang?

Og se lige de armygrønne bloklys, lur mig om det ikke er en mor eller kæreste der har sendt dem derned.  =0)

De små poser ved siden af vandflasken er det mad de spiser når de ikke er i hovedlejren, tilsæt varmt vand, rør rundt og ned med det.  Mon ikke julemaden for de der er hjemme på orlov smager ekstra godt i år?

fredag den 10. december 2010

Ny presseomtale - denne gang via Folk og Forsvars hjemmeside

Vores initiativ og den glæde det spreder kan nu også ses i november og december udgaven af nyhedsbrevet fra Folk og Forsvar - se nedenfor:

Uvist af hvilken grund er det det samme fotos journalisterne altid snupper fra bloggen - her er dog også et zoom af lidt julekort som jeg godt kan se hvem har lavet =0).
Og de af jer der ikke kender Folk og Forsvar er selvfølgelig meget velkommen til at læse lidt om denne forening samtidig og evt. lade jeres mænd kigge med.  

Og for at der også er lidt billeder at se på her på bloggen -

- har jeg fået disse fra Iben fra Multiscrap i Odense - hvor der i november var en kombineret kortdag, der støttede Berit (Cancerkort) og mig (OSH). Jeg var desværre ikke i stand til at deltage selv - og var opmærksom på at det selvfølgelig kunne betyde der kom færre kort til OSH på dagen - men der kom trods alt 20-30 kort og samtidig har Vikki været forbi med en pose med ca. lige så mange som jeg glæder mig til at vise jer når de kommer herhjem. TAK til alle der var med - Iben venter lige for at se, om der er andre kunder, der kommer forbi med OSH-kort inden jul og har så lovet at sende dem herover til mig. TAK for det Iben.
DEJLIGT at også de butikker der ikke ligger i mit eget lokalområde støtter OSH-sagen!!

onsdag den 8. december 2010

Flere kort med hjerter - SKØNT

Allerførst - jeg har talt med min kontakt i Forsvaret i dag - og deadline for næste sending er rykket til mellem jul og nytår og som altid opdateret under fanebladet øverst på siden!!!

Tak til Bodil H for disse fine kort med hjerter - sød ide med kighullet til det lille hjerte der så igen har et lille hjerte punchet ud. Og smart med hjørnerunderen brugt på teksten!


Og her et enkelt men fint kort med stemplet swirl og et Sizzix hjerte. Mange tak Bodil - de var jo også lige til at lægge i kassen - dejligt.

søndag den 5. december 2010

Flere Valentine kort til OSH-bunken

Da Scrap-a-Mania blev afholdt i november måned havde OSH samtidig sin første kortskitsekonkurrence og en af vinderne var Mette H. der vandt et Hero Arts stempel. Det har hun straks brugt til disse søde OSH-kort, som nok skal gøre en kæreste eller ægtefælle hjemme i Danmark glad i det nye år. TAK for dem Mette og tak fordi jeg kan låne billedet fra din blog!

lørdag den 4. december 2010

SE hvad posten bragte i dag!!! Og send gerne flere breve ;0)

1000 TAK til Heidi (Sivsko) for en fin bunke hjertekort til vores næste sending!! Perfekt pakket i en plastlomme for en sikkerheds skyld og alle med kuverten lagt indeni og hvidt skrivefelt i de fine, røde kort - der er da ikke et øje tørt - alt jeg skal gøre er sætte OSH label på og lægge dem i kassen!!! 

Og jeg har opdateret vores tæller - den har jo stået lidt stille oven på julekortforsendelsen - men nu begynder Valentines kort, generelle kort og alle de andre fine kort at drysse ind hist og her og vi har næsten TOMT på alle hylder her på lageret - så hold jer ENDELIG ikke tilbage  =0). Vi kan jo lige nå at få et hold pakker mere derned til ISAF 10 inden de rejser hjem i løbet af februar og når de ikke at sende alt hjem igen har vi en aftale om at de selvfølgelig videregiver kortene til ISAF 11.  OBS - som noget nyt kan du se tælleren i stor udgave (mere læsbar) under fanebladet øverst.

Juletravlheden er i gang - men bare 10 kort fra hver af jer der er på Danmarkskortet ville VIRKELIG rykke på lageret, please!  =0)

Tælleren viser selvfølgelig både kort fra SAM, fra OSH-kortaften hos Love2scrap forleden, fra min egen private minicrop med Cecilie, Sarah og Margit og disse kort fra Heidi.  GOD weekend og kør forsigtigt rundt omkring.

torsdag den 2. december 2010

Hyggelig kortaften med hvidt ude og varmt inde...


I går aftes var vi ca. 10 der mødtes hos Pia i Love2scrap. Målet var selvfølgelig hygge og kort til OSH og begge dele lykkedes til fulde. Her et par fotos af dyb koncentration og skaberglæde og et enkelt af kortene.
Vi fik produceret over 50 meget fine kort og jeg fik samtidig tæt på 50 med hjem fra en sommerhuscrop for holdet bag Convention  - så TAK til jer alle. Om formiddagen var Cecilie, Margit og Sarah på besøg her i HQ og det blev der også en del lækre kort udaf - men det får i mere at høre og se om en anden dag.

Jeg var så optaget af produktionen at kameraet først kom frem da Mie og Noah og Stine (STI) desværre var kørt hjem - men her er Glennie og Stine66 i fuld sving:


Og både Pia og Rikke - som dog måtte dele bord med kortene efterhånden som bunken voksede, men det tog de nu pænt :

Majer var der selvfølgelig også - men I må nøjes med dette "fingeraftryk" af hende mens hun hjælper med at tælle kort  =0):

Og her det bord jeg sad ved og sammen med Majer, Tina M og Heidi L:

Jeg har i dag kun haft tid til denne opdatering og fotografering af et enkelt kort - det skulle så være dette syn's jeg. Lavet af Noah, som er 10-11 år og har været med sin mor på rigtig mange scraparrangementer. Det bliver man dygtig af kan I nok se, så selvom du blev flov, da du fik ros i går Noah, så er jeg nødt til at gentage det - du er dygtig og det er et rigtig sødt kort, der er FINT lavet, så tak for det !

tirsdag den 30. november 2010

Nye fotomodeller, fin presseomtale og måske et af dine kort??

Ja - så er OSH kommet ud til en STOR skare af personer i Hæren - vi er nemlig nævnt på side 14 og 15 i det nye nummer af Hæren (og tak til min søde nabo Heidi - der spottede det for mig). Jeg har nu for god ordens skyld indhentet tilladelse til at vise artiklen og de fine hilsner fra soldaterne her på bloggen, så sæt dig godt til rette og læs de positive tilbagemeldinger derudefra - og se om det skulle være et af dine kort, der er med i artiklen? Jeg mener at kunne se, at et af Byrialsens kort bliver brugt som barselskort af en stolt farmor! Og vi vinker da også lige til Rikke B, Nikolette, MadamTridse og Monica K, som jeg fotograferede til en af OSH-aftenerne i oktober hos Scrapfactory - Charlotte H var der også - men havde kunder. Jeg kan desværre ikke være overalt hvor gerne jeg end ville, så tag endelig billeder, hvis du deltager i et kort-arrangement og send dem til mig - så bringer jeg dem her på bloggen sammen med jeres kort.

Kilde: HÆREN nr 4 2010 - bragt med tilladelse fra Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen

UHA - jeg får lyst til at lave endnu flere kort - og hvor heldigt at jeg præcis i morgen får VIP-besøg herhjemme af nogle af mine faste leverandører - spændende at se hvor meget vi får lavet - men det vender vi tilbage med senere.

Jeg har også en hilsen fra Kirsten og Poul-Erik der var KFUM-bestyrere da artiklen blev planlagt, de var meget glade og overraskede og hjalp til med at holde styr på kortene og udlevere dem til interesserede soldater. Kirsten er meget imponeret over den høje kvalitet på kortene. DEJLIGT at høre, ikke??

mandag den 29. november 2010

Årets første julekort til OS ALLESAMMEN!

I dag kom posten med denne overraskelse. Ikke om jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig at modtage et fint OSH-kort med posten (her lavet af Lisbeth Z) - men der var jo heldigvis mange - så der er nok ikke nogen der kommer til at mangle det. =0)  Det er de søde KFUM-piger Mette og Lene fra Afghanistan der sender os allesammen denne hilsen:



Så ikke alene var det en hyggelig overraskelse, som jeg håber I også bliver glade for at se - men vi kan så også ved selvsyn konstatere at systemet fungerer og brevene kommer hjem. Og det føles HELT specielt at få sådan en hilsen, ikke!!  Præcis som de pårørende sikkert også tænker.  =0)

Jeg stiller det på hæderspladsen på min kaminhylde - hvor det vil stå i ensom majestæt til mine egne private julekort begynder at dumpe gennem postkassen - og nu har I det hver især - lige her på jeres skærm!

Hav nu en god mandag og TAK fordi I er med til at skabe så megen glæde med jeres fine håndværk og vilje til at gøre en forskel - jeg er så STOLT af jer allesammen!

søndag den 28. november 2010

1. søndag i adventshilsen og lidt kort at kigge på

Her hos OSH er vi jo nødt til altid at være nogle måneder forud. Derfor har I snart set alle julekortene, så hvis I mangler sådan nogle at blive inspireret af i december, må I kigge tilbage i de ældre indlæg. Nu begynder vi nemlig at vise jer de kort der laves og afleveres nu og skal sendes afsted så de er fremme i januar måned.  Generelle kort og kort der kan bruges til Valentine-hilsner. Og husk gerne drenge/mandekort indimellem også.

Her et sådan sejt drengekort med en SKØN tekst fra Tina (ftz) der også har lavet de to søde, farvestrålende mere pigede hilsner.



Tina er en HAJ til at farvelægge kan I nok se. TAK for de fine kort til dig Tina!


Jeg holder en lille privat crop i næste uge med fint besøg fra Tyskland bl.a. og onsdag aften er der som tidligere nævnt OSH-kortaften hos Pia i Love2scrap. Vi HÅBER vi er løbet tør for sne bare en dag eller to så alle kan køre uden problemer og vi kan få nogle hyggelige og produktive timer. Der kommer selvfølgelig stemningsbilleder her på bloggen og fotos af de kort der bliver lavet og de jeg modtager her hjemme i HQ.

torsdag den 25. november 2010

Så er der mail og fotos fra Afghanistan igen


Så er der mail og fotos fra Afghanistan igen - og som I kan se er der også kvindelige soldater, så godt vi også tænker i kort til mænd! (PS det er ikke Mette og Lene - de har jo fotograferet nogle af de udsendte)

Hej alle I gæve kvinder der har været i gang med papir og saks, og har lavet de flotteste julekort til vores soldater i Bastion, Price, Büdwan og Patrol Base Line. Både soldaterne og vi blev rigtig glade og overraskede over de mange fine kort. Og mange er allerede godt igang med at skrive. Så endnu engang 1000-TAK!

Vedhæftet er et par billeder som I gerne må bruge på hjemmesiden hvis I har lyst.

Mange Julehilsner fra Lene og Mette

Her ses tydeligt at der ligger en grundig og velovervejet udvælgelse bag, når soldaten sender et kort hjem så det er SÅ GODT, at der er så mange forskellige at vælge imellem.

Og her er et lille kort at kigge på - jeg har liftet et af de første kort jeg lavede til OSH - fordi det både kan bruges til Valentines - sendes til både mand og kvinde og også bare være en sød krammehilsen på et andet tidspunkt - ja faktisk kan sådan en bamse også sendes til et barn.

onsdag den 24. november 2010

Presseomtale - Tak fra Afghanistan (og fra mig...)

Jeg kan se på min tæller at dette indlæg er MEGET populært. Så det får lov til at ligge øverst et stykke tid, men kig også længere nede - der er de nye indlæg!

Som tidligere nævnt havde Forsvaret en journalist i Camp Price, da de allerførste kasser med OSH-kort ankom til Afghanistan og Bodil Kofoed, som journalisten hedder var meget imponeret over både ideen og kortene og lavede et lille interview med en af soldaterne og senere her i DK med mig.

I kan se interviewet nu på http://www.forsvarskanalen.dk/ med dato 12.11.2010 With love from Helmand og selv høre, hvor meget de udsendte soldater sætter pris på jeres indsats!!

Enkelte af jer vil også kunne genkende jeres kort, mens Lars står og bladrer i dem - det er da lidt hyggeligt at se, ikke? Selvom jeg i øjeblikket laver vores egne julekort med den ene hånd, kan jeg slet ikke lade være med at tænke over de kort, jeg gerne vil lave, til kasserne der skal afsted i december, så de igen har noget at vælge imellem når julekortene er brugt op. Tak til Bodil Kofoed for omtalen og tak til Margit, der med kort varsel stillede op som "den lille hjælper".

Og selvfølgelig også tak for de pæne ord til Lars, vi håber kæresten og resten af familien blev glad for din hilsen - for det gjorde vi!   =0).

søndag den 21. november 2010

Stadig lidt julekort at vise her "egen avl" =0)

Herunder en lille serie af julekort jeg nåede at få med i kasserne efter jeg havde købt det lækre stempel hos Love2scrap. Perfekt lille kort til at få brugt nogle strimler rester op og lege lidt med sine kantpunches. Kortet åbner vandret midt for bag de to Spellbinder labels- men det har den fiffige læser nok gennemskuet. =0)


Og her flere af samme slags i lidt forskellige mønstre og farver:


og nedenfor et par kort der ikke bruger ordet jul, hvis der skulle være udsendte der ønsker at sende en sæsonhilsen hjem, men ikke fejrer jul af den ene eller anden årsag.



Her i Nordsjælland faldt den første tøsne i weekenden - og først her til morgen er der grønt i haverne igen - så det begynder at virke helt naturligt at tænke i julekort, ikke??

Men disse og alle de andre julekort I har set i flere uger befinder sig under varmere himmelstrøg og bliver sikkert beundret og udvalgt til familie og venner i øjeblikket. Jeg var i torsdags til et yderst interessant foredrag med en ung soldat der har været udsendt flere gange.  Han fortalte bl.a. om de afstande der er mellem lejrene i Afghanistan, hvor stor selve Camp Bastion og Camp Price er indenfor hegnet - og hvordan en tur på få kilometer kan tage MANGE timer, fordi man konstant skal afsøge området pga. vejside-bomberne. Det var en stor AHA-oplevelse og jeg kan nu meget bedre forstå den lange leveringstid fra vi sender en pakke og til den når frem til modtageren. Respekt herfra til de der befinder sig derude - eller lad os være ærlige og indsnævre den respekt til dem der er udsendt dertil og de uskyldige indbyggere som der trods alt også findes nogen af , der ufrivilligt befinder sig midt i det hele og ikke sympatiserer med terroristerne !!!

onsdag den 17. november 2010

Ny OSH-aften i Roskilde og flere af de flotte julekort vi har sendt afsted

Allerførst tak til Pia fra Love2Scrap som har meldt sig med en OSH-aften onsdag 1. december fra 19-22

se mere under fanebladet øverst på siden og husk du skal tilmelde dig for at være sikker på en plads. Hyggelig start på julemåneden - og lad os se om jeg ikke kommer til at bage en kage til "det arbejdende folk". =0)

Og her er som lovet resten af Sarahs lækre julekort:


 Ude i skoven ligger dette søde, lille Hero Arts julehus !

Nogle kort med lækre julefarvede striber og en sød tag, og en stak med det BG julepapir vi er mange der er vilde med!!!


Super enkle og ikke så tidskrævende - men jeg kan tydelig høre det - de siger JUL JUL JUL  =0)


Og to lækre serier hvor synålen har været i gang på det første og Spellbinders dies på det andet - og se lige hvor lækkert det ser ud med de to forskellige mønsterpapirer i den label og med blonden og pynten.  TAK til Sarah for bidraget til OSH - rigtig mange kaminhylder kan glæde sig til at få et kort udstillet i julen.

mandag den 15. november 2010

Så er Rudolf landet i Afghanistan!!! =0)

Utroligt at han kunne klare alle de kasser - han må have fået hjælp af Julemanden - han har nok lidt plads i kalenderen i denne måned, ikke?

I weekenden har jeg fået mail fra Palle, som er den ny leder af KFUM-hjemmet i MOB Price og her er det af den, der er interessant for jer allesammen: 

Du må meget gerne viderebringe en STOR TAK OG HILSEN herfra.....folk er gået igang med at skrive....det er jo nødvendigt, hvis de skal nå hjem til jul....
Mvh    Palle
Så nu har vi ikke bare lavet kortene og sendt dem - nu bliver de også brugt og er snart på vej retur til DK igen - dejlig tanke ikke?
Og her er så endnu lidt af de kort der kom i kasserne - i dag er det leverancen fra Sarah som også var en af storleverandørerne TAK for de lækre kort - her har I første del:

Den øverste slags er geniale ikke ?  Lidt små rester punchet i cirkler anbragt på et stykke mønsterpapir og læg lige mærke til at snefnugget er punchet ud af det hvide ark - så det er kortets farve nedenunder I ser. Jeg har oplevet at alle de snefnug kan være nogle små sarte nogen - så på denne måde er der da styr på dem.
Kortene nedenunder er bestemt mere tidskrævende med de smukt farvelagte motiver men UHA DA hvor er de nuttede.

Og samme type stempel og lidt andre motiver får I lige her - skal vi sige det i kor:  "NÅÅÅHHHHRR..." den lille ko er da helt utroligt kær og musen og egernet!!




Her er der lidt kristtjørngrene og en række kort med stemplede juletræer - og ja stadig den lille ko - jeg tror jeg glemte hvor langt jeg var da jeg fotograferede sent den aften - men de er jo lidt forskellige i papirvalg og opsætning - så I får dem alle med denne gang =0):


Her er vi så ovre i de lidt mere enkle men stadig smukke hvide kort med juletræer i forskellig udgave:



Og de sidste I får i denne omgang er en lækker Hero Arts krans, et lækker træmotiv og fine snefnug i blå nuancer - og jeg har flere Sarah kort - så der bliver til et indlæg mere om et par dage.

Smuk efterårsdag her i Nordsjælland med sol og TØRVEJR - rigtig god ny uge til jer allesammen.

søndag den 14. november 2010

Resten af kortene fra Cecilie kommer som lovet her.

Hej og god tirsdag aften, som lovet er resten af serien fra Cecilie her.

Først endnu et smart restekort med skæve strimler og i 3-delt udgave - og hvor SKØN er den snemand lige???


Hvis jeg lavede et hvidt kort med 3 små stykker mønsterpapir er jeg IKKE sikker på det så ligeså lækkert ud - men her virker det - og juletræet med RØDE knapper er da også fint.


Her igen et kort der åbner bag cirklen, et af kortene med små rester - hvor tit har man ikke lige et lille stykke bånd - næste gang så vil jeg huske det nok er stort nok til en kortforside som her. Og jeg er vild med de frække farver på kortet med en kop kakao!


Og udover alle julekortene var der også lidt generelle kort i kassen, og med de rette rester bliver julehilsnen vist ovenfor fikst til en Savner dig hilsen.


Håber I har hygget jer med at kigge på alle disse fine kort !

Her er lidt stille i HQ - jeg forestiller mig vi alle har travlt med vores egne julekort lige p.t. og det er jo helt forståeligt - det kunne jo se kønt ud vi selv skulle bruge KØBEKORT i år!!!  Og det er jo også først i midten af december jeg håber på at sende kort afsted, så de kan bruges i januar/februar dernede. Det bliver så sidste kasser til det hold der hedder ISAF10 - som jo rejser hjem i løbet af februar måned - og afløses af ISAF11. Men mere om det senere!

Jeg har talt med en af de veteraner, der har været afsted mange gange - sidst med ISAF9 og han sagde vi meget gerne også måtte tænke på nogle "God bedring" eller "Hilsen fra os" kort til de kammerater, der er blevet såret og kæmper med genoptræningen herhjemme. De skal så nok ikke være for feminine, men mon ikke vi kan finde ud af det?