lørdag den 30. juli 2011

Weekend WAUW # 31 - Let's talk about LOVE !

Denne weekend har jeg samlet en række kort med temaet LOVE - dvs. kort der egner sig til at sende til kæreste/ægtefælle og hvor teksten eller det at der er hjerter på gør det velegnet. Sjovt nok er det hver eneste gang vi sender kort - en af de kasser der er mest fyldt. Men sikkert også den type kort der bruges mange af - så det passer jo fint.

Her først eksempler på Cecilies kort:

Sødt og enkelt - med nuttet mønsterpapir og en fin lille stemplet tekst!

Og her en helt anden model med samme tema:


Og sidste fra Cecilie i denne omgang - en serie skønne hjertekort - hvor de små rester kan blive brugt sammen med et par maskinstikninger og lidt bling - super effektivt og smukt, ikke?


Nikolette og Else havde sammen kreeret nogle af disse LOVE kort:
 Fine med flossede kanter og lidt maling under den udskårne die.

Næste 2 kort er fra Mio:

 Hjerter gør sig altid godt på et LOVE kort - og her lidt tekst og en fint bånd.

Og selvfølgelig kan man stave LOVE med et hjerte hvor O'et skulle være, som her, fin detalje:

Nikolette kan også uden Else - sammen med sin Silhouette-maskine - her en portion supersmarte LOVE kort med enkle midler der virker godt:

Samme "Sille" har også skåret teksten på disse kort:

Og der er flere smarte udskårne tekster til den udkårne derhjemme : Se selv:

Og Nikolette slutter med stemplede love kort med kloge tekster sat på rester af mønsterpapir:


1000 tak til jer alle 3 og god weekend til alle der læser med herinde. Måneden er næsten slut og så kaster Fifty sig over noget lodtrækning så I kan læse navnet på vinderen herinde mandag eller tirsdag.

tirsdag den 26. juli 2011

TirsdagsTAK # 30 - Så går vi snart i julekort-mode her i HQ

Som en lille forsmag for de forhåbentlig MANGE og helt sikkert FINE julekort, der snart kommer til at pryde denne blog viser jeg lige dette, som har ligget over fra sidste år- fordi jeg fik det efter julekortene var sendt afsted - en fin lille skøjteløber fra Stinne's hånd:


Vi mangler at tælle de julekort der "kom for sent" og de der er kommet i årets løb - men vi starter da i det mindste ikke på helt bar bund  - men derfor har vi alligevel brug for RIGTIG mange julekort i løbet af de næste 2 måneder. I 2010 nåede vi at producere 2.060 julekort - det tal håber vi at slå i år, da der gerne skal være minimum 2 kort pr person, så hver eneste soldat kan sende til både forældre og kæreste/ægtefælle. På forhånd TAK til jer for jeres støtte og engagement i at vi når dette mål. FIFTY og jeg GLÆDER os til at se alle julekortene.

Men dagens tema er lækre, fristende kager på fine kagekort: Første en serie fra Vikki på Fyn:



MUMS man bliver lækkersulten ikke - og er er flere:


Og her de sidste i sættet og nu må jeg da finde en småkage til aftentheen, bare for det  =0):

Disse skønne katte/kagekort er også fra Vikki:


Og i mellem Margits mange kort var der også et fint Kagekort :


Rudolf er kaldt herned fra Nordpolen til at hjælpe med at holde styr på julekortene, Fifty er trukket i nissetøjet og selv vejret er så man skulle tro julen stod for døren. Jeg har et par indlæg tilbage med de kort der lige er sendt afsted - så begynder julen at sænke sig over OSH-bloggen. Men lad os lige håbe på lidt godt vejr inden da.  =0)

lørdag den 23. juli 2011

weekend WAUW # 30 - kort i massevis fra nær og fjern !

I dag prøver jeg at samle en korttype fra flere personer i samme indlæg - så her kommer en masse generelle kort. 

Først fra Anja Bau  - der jo ikke har sine kortevner efter fremmede men samtidig har sin helt egen stil:


 Her flere stemplede motiver - sødt banner trukket af fly og TH die med mand med paraply.

 Armymønstret ark og velegnede labels på disse kort.

 TH diesen igen her med hjerte MS kanter og en savner dig tekst, fine ikke?

 Endnu et fra arket med kvadrater - her med stemplet telefon på en tag.

Her kommer så en lille serie fra Heidi L med bånd, blomster, brads og en lille tekst.

Et kort fra Stine66 med TH tandhjul på:

Her kommer nogle serier lavet som et hyggeligt samarbejde mellem Else og Nikolette:

 Lækre nuancer og et velegnet h for "home" på en tag med stemplet kant.

Og her har de to damer haft gang i stempler og varmepistol til embossing:


Nikolette kan også alene - bl.a. denne serie af kort til dem derhjemme:

 Cirklen er et chipboard element og huskanten er en stofkant!.

 Nikolette har også lavet nogle kort på kraftkarton med stemplede motiver på som det ovenfor og
brugt et ark med udskåret mønster i lækre grønne nuancer til disse kort:


Og her til sidst en anden serie fra Nikolette der viser at samme materialer kan give meget forskellige kort afhængig af faconen.

Mange tak til jer allesammen og god weekend.

tirsdag den 19. juli 2011

TirsdagsTAK # 29 - Flere af Lam's kort

Min lille mini-gallup siger mig, at I ville være glade for at kunne klikke på de forskellige kortgrupper, så jeg giver den en skalle i ny og næ og ser om vi kan få nogle af de MANGE gamle indlæg med i systemet - og kniber det kan det være jeg efterlyser en frivillig taster. Men foreløbig er det fremadrettet det sker! TAK til jer der gav jeres mening til kende

Husk at kigge i de øverste faneblade - en del af den er igen blevet opdateret.
Som lovet har jeg flere Lam-kort på lager - emnet er Love U (dvs. kort til kæreste/ægtefælle). Her kommer de:

Et sart kort med stempelmotiver og et kort i vintagestil med en fin metalsommerfugl!

Og her en skøn serie - hånden på hjertet - hvor mange embossingfoldere har du hjemme i scrapværelset??  OG hvor ofte får du dem anvendt - se nu lige her - ensfarvet karton - et stykke bånd - blomster - perler og et tekstfelt - skal vi så liiiige se at få luftet dem igen???


Stemplet motiv på lag-på-lag kort og endnu en embossingfolder her med træstamme bag lækre sommerfugle og et par labels. Enkelt og fint!

Her et sæt kort hvor der virkelig er brugt tid på at stemple og de er da bare perfekte til formålet, ikke?? Og mon ikke de også kunne have været søde med nogle af de billige mærker fra frimærkesamlingen!!

Her har der igen været gang i stempler både på dansk og engelsk. Må jeg sige, at jeg er sikker på der findes soldater derude, der er jer evigt taknemmelige for alle de søde måder I kan skrue et romantisk kort sammen på! Der bliver da ikke et øje tørt når disse lander hjemme i Danmark igen med en personlig hilsen indeni! Se f.eks. lige hvad den lille hval siger!!!


Thinking of you always - ja det kunne jo godt være andre - men det kom alligevel med i "Love" kategorien og så er her et enkelt Til lykke kort - for jeg fotograferede jo alle kort før ideen med kategorierne var født!
Igen de lækre stempler og frimærker - og se lige sløjfen på de Varme hilsner - ingen tvivl om at den er hjemmefarvet og hjemmekrammet af et stykke seam binding - FLOT - så kan man jo ramme lige den nuance man vil !

I må ikke hænge mig op på det - men her tror jeg vi er over i lutter stemplede mønstre så det hele er "homemade" og igen et par hjemmekrammede lære bånd og sløjfer her i lilla !


Det var dagens kortideer - og TAK til Lam !

lørdag den 16. juli 2011

Weekend WAUW # 28 Børnekort og gode idéer

Her i HQ hersker ro og orden og alle kasser er støvsuget for kort - så nu bliver der lige brugt tid på at klargøre alle de fotos der blev taget inden kasserne gik afsted. Derfor kan I GLÆDE jer til en masse indlæg med skønne kort og gode idéer i de næste mange uger!! =0)

Vi starter i dag med nogle skønne børnekort m.m. fra Lam. Lam havde lavet en skøn portion forskellige, fine kort til OSH og her får I den første portion at se - der kommer mange flere.

 Ens opsætning med lag og strimler og alligevel helt forskellige. Jeg ved Lam har udtalt at det var et af de der ark papir der bare SKAL med hjem og så kan man ikke helt finde anvendelse for det alligevel. Men her klippet i mindre stykker virker de jo helt perfekt til nogle søde drengekort, ikke? Og skønne klare farver!

 Ja der er mange muligheder alt efter hvordan man vender og drejer sine kort og sine dies -så her er flere af dem  =0).
 Og der skal da også være lidt til pigerne eller de helt små - så et ark med søde, små ællinger har fået samme tur og en fin Hej label øverst.

 Og se nu her en GOD ide - Lam har lavet rammer af det karton der blev tilovers fra Spellbinder udskæringen - rundet hjørnerne og sværtet ganske let - Hvor godt ser det lige ud - og så pyntet med lidt knapper og et HEJ - en perfekt tekst til et børnekort der kan bruges hvornårsomhelst!

Og så lægger vi lige kalorietælleren LANGT væk - for se lige nogle MUMS kager der er på disse kort! Søde ikke!!   MANGE tak for de mange kort Lam som jo nu er fløjet sydover og snart kommer frem i de forskellige lejre.

Fra i dag prøver jeg at mærke indlægget med hvilken slags kort der vises. Om jeg nogensinde når at gøre det med tilbagevirkende kraft er nok ret usikkert - men jeg har fortrudt at man ikke kan klikke på f.eks. børnekort eller julekort ude i min blogsky og så se flest af dem. Problemet er så bare at jeg jo fotograferer kortene i serier fra hver enkelt person - men nu prøver vi i en periode og ser om det er besværet værd eller om I er ligeglade med at kunne det.

GOD weekend til jer allesammen - i dag skinner solen helt undtagelsesvis og græsset kan måske blive tørt nok til at blive slået.

tirsdag den 12. juli 2011

TirsdagsTAK # 27 - resten af Gitte Y's kort!

Tidligt her til morgen blev kortkasserne afleveret til videre forsendelse - og alt ånder ro og fred i HQ. Alle kortkasser er blevet luftet og står nu klar til at modtage næste portion skønne kort. I ugens løb bliver der sat en ny tæller øverst på siden og der bliver updateret i div. faneblade - denne gang tæller vi ned til Scrap'n'dream, der jo er en perfekt mulighed for at aflevere sine kort direkte til Fifty og mig. Og næste forsendelse (primo oktober) bliver den hvor vi sender så mange julekort som vi overhovedet kan få produceret, så alle derude kan sende minimum 2 kort hjem (så er der både til kæreste/ægtefælle og til forældre).

Her bringer jeg fotos af resten af Gitte's lækre kort:
Øverste række - Hjertekort ed MS hjertebort, kort med postbudskat og fine hilsner der alle er klippet med miniaturefrimærketakkesaks - og endnu et PB stempel hvor lille fugl  kommer med et brev.
2 søde PB motiver med glad kat og hemmelighedsfuld mus og TH Mand med paraply og et klogt udsagn!

Endnu et kort med stemplet mønsterpapir, sart blomster/sommerfuglekort og et sødt cykelkort!
Fulgt af endnu et 100% stemplet kort med fugl og smukke blade/rose, fint sommerfuglekort og gyldne varme farver til en lille hilsen.

Så går vi over i de mere stærke farver med en skøn lille Magnoliahund, en fin stemplet flyver (og sikke en god ide at stemple tekst i en af cirklerne og endnu en sommerfugl str. xl på tror jeg japansk papir?
PB på banen med disse skønne køer igen med et lille brev og et sjovt børnekort.

Og så slutter vi af i den blide ende af farveskalaen igen, med et par HA blomsterkort - to farvede og et stemplet på mønsterpapir
Lygtekortet igen (sådan kan det gå når man lynfotograferer) og nogle skønne lyserøde ugler med et KLOGT budskab.

1000 tak for kortene til dig Gitte - og god tirsdag til jer allesammen.

søndag den 10. juli 2011

EKSTRA Weekend WAUW - Slutresultat og de færdige pakker !!

JA - I skal da have de HELT friske tal. Cecilie, Margit og jeg mærkede, talte, sorterede og pakkede i det ALT for gode vejr i dag (så 1000 tak for indsatsen) og der blev sørme også udskrevet mere end 20 patienter fra skadestuen.  ALLERFØRST vil jeg gerne rose rigtig mange af jer for fortsat at holde dampen oppe og deltage aktivt i OSH, det lykkes nemlig kun fordi vi er så mange, der deltager fra gang til gang. Og samtidig stiger standarden på kortene konstant, så vi ikke længere skal "redde" kort med lim- eller stempelpletter osv og der er også kun ganske få der mangler kuvert eller lyst skrivefelt - det skal I have MANGE TAK for!!!

Det FANTASTISKE resultat i denne omgang nåede op på 1.203 modtagne kort, siden vi sendte i midten af maj. Der var igen en slutspurt, der er et Tour de France værdigt, da hele 522 af disse kort kom i løbet af de sidste 5 dage!!! I kan glæde jer til at se dem i de næste uger, når jeg har fået gjort fotos klar til bloggen. Vi sendte imponerende 1.177 kort afsted - da resten var julekort, der kom på lager til næste forsendelse!

Men her er lidt billeder fra i dag. Både Margit og Cecilie tog billede af de 2x437 kort der lå på spisebordet, sorteret efter emne til Camp Price og Camp Bastion, så dem kan I nok snart se på deres blogge. Jeg viser derfor billeder af HQ lige inden vi gik i gang - og kasserne klar til forsendelse:

 OSH - HQ kort før pakkeholdet ankommer - Fifty har sneget sig ind på min stol i håb om at få lov til at være med - men han kan ALTSÅ slet ikke tælle til over 1.000  - så det gik virkelig ikke denne gang!

 Dette er den færdige kasse til Camp Price - hele 437 kort, fint sorteret i emner og forsvarligt forseglet i plastposer pr emne. Som I kan se kunne Fifty heller ikke være med til at stable kasser denne gang - hans arme var for korte til at løfte de store kasser!

 Som et lille plaster på såret, fik han så lov til at være hovedperson i det følgebrev der kom med i kasserne denne gang!

Men den helt store oprejsning fik han først da han fik lov til at få en OSH-gul blyant bag øret og et stempel i hånden og kravlede rundt på kasserne for at kontrollere at ALT nu også var i orden. Han var IKKE helt tilfreds med det tøsede blomstertape på kasserne - men den sidste rulle med brun tape vi havde var af den slags der hele tiden går i stykker de forkerte steder - så dette var nødløsningen - og det er jo "tøser" der sender pakkerne.

 TAK for indsatsen i dag til Margit, Cecilie og ikke mindst Fifty - jeg kunne slet ikke have klaret det uden jer og STOR TAK til alle der har kort "et eller andet sted" i disse kasser!!

Vi slutter af med denne måneds kommentarpræmie - et lækkert sæt Clear stamps af mærket Pink Petticoat - doneret af Vikki fra Fyn - TAK til dig Vikki!!! Og held og lykke til alle der når at lægge kommentarer her på bloggen i resten af jule måned  =0):

Dem kunne jeg da godt tænke mig - mon det gælder hvis jeg selv skriver en kommentar ?? 
Nå IKKE !!  ØV så...  ;0)