lørdag den 29. april 2017

Julekort #4 hos OSH

Dejligt at se I er i fuld sving med at kommentere. Men hvorfor var der ikke et indlæg den 24. april tænker I måske???? Ja det er ihverfald ikke Cecilies skyld, for hun havde været så forudseende, at hun allerede lavede sit bidrag inden den store flytning retur til Danmark. Desværre var jeg ikke så smart selv og i stedet for at haste et julekort igennem i nattens mulm og mørke eller på anden måde forsøge at dække over fadæsen og give Fifty skylden =0) kommer her den helt ærlige årsag. Både Pia og jeg har haft lidt for meget om ørerne i denne måned og især jeg var så høj ovenpå et perfekt SAM at den 24. bare kom og gik helt uden jeg opdagede det. ØV så....

Så GODT vi har Cecilie retur til at redde æren og jeg skal da lige love for, at hendes kort er så fint og lækkert, at det fint kan stå alene i denne måned. Her kommer indlægget og endnu en mulighed for at kommentere i april måned.

Ordet over til Cecilie:

"Nu er vi på den anden side af påske, så hvis julen varer lige til påske, så er den altså officielt slut nu. Men her hos OSH hænger vi os ikke i den slags detaljer, for vi laver jo julekort hele året rundt.


I denne måned er jeg retur med et kort med en snemand og en pingvin, der griller marshmellows midt i vinteren. Stempler og snefnug er lavet med produkter fra My Favorite Things, og jeg har farvelagt motiverne med Copics.


For at få ilden til at se så ægte ud som muligt har jeg farvelagt den med tydelige farveforskelle frem for helt at blende farverne ud, og jeg har også lagt et lag Wink of Stella over, så der er lidt glimmer i flammerne."

TAK for det fine kort Cecilie - her kommer Mr. Linky og I er alle sammen velkommen til at linke til jeres april julekort. Jeg vil nu gå i tænkeboks, så jeg kan vende tilbage i maj med et julekort og har sat et STORT X i kalenderen ved den 24. maj.



fredag den 28. april 2017

Vi har igen været med til SAM og det gik fantastisk i Sorø

Lørdag morgen var Fifty og jeg tidligt klar og kørte med Margit og Heidi L. mod Sorø.

Udover shopping, hygge og nogle hemmelige projekter lavede Fifty og jeg ved fælles hjælp den traditionelle indpakning til vores lille hilsen til Rikke og Lisbeth. I år var det en lille Lawn fawn pose i det fine papir med roser Soffie Bonde havde lavet for Luna hobby. Er det ikke fint det papir?
Udover dåsen med fransk havsalt fra Camargue var der i posen en lille håndlavet, hjerteformet oliventræsskål.


Vi huskede også at fotografere os alle 4 i år. Tak Rikke og Lisbeth for nogle skønne dage og tak fordi I trofast sponsorerer billet til SAM, så der hver gang kommer en heldig vinder fra OSH's kommentar-konkurrence med. Det er så flot. 


Traditionen tro kom der RIGTIG mange fine kort i Fifty's kasse til SAM. Helt nøjagtigt over 800 stk. 
Det bringer totalen af kort vi har modtaget til dato op på 51.930 og første halvår er tæt på 2.000 stk. Til maj er det 7 år siden OSH så dagens lys netop på et Scrap-a-Mania og jeg er både imponeret og taknemmelig over, at der stadig er så mange, dejlige scrappere, der har lyst til at være med til at gøre en stor forskel for de udsendte.  KÆMPE tak til jer alle sammen. =0)

Jeg har kun lige nået at tage låget af Fiftys kasse og fiske en enkelt pose op. Den var fra Stinne og her er en håndfuld af hendes fine og søde kort. I skal jo lige kunne nå at kommentere en gang mere inden april måned er slut og jeg trækker en vinder af den fine 6x6 blok fra Scrapfabriken.

Sjovt kort med polaroidramme med et af Hobbybodens fine danske tekststempler og en nuttet farvelagt kanin.

Endnu et kraftkort (selvfølgelig med hvidt skrivefelt i) igen rammen men her med en skøn lille enhjørning.
Et sæt fine LOVE kort - det ene med stjerner, som jo altid er godt.

To skønne vennekort.

Nuttet lille hilsen. De fine, små dyr er fra Clearly Besotted stamps
TAK for de fine kort Stinne.

Glæder mig til at læse jeres sidste kommentarer her i april måned og trække en vinder.

Og til sidst TAK til alle jer jeg nåede at få en snak med i Sorø. Jeg når altid mindre end jeg regner med, især fordi jeg så gerne vil have tid til at få snakket med jer og så er der alligevel altid nogen jeg kan se har afleveret kort, mens jeg lige var væk fra pladsen. Håber at fange jer en anden gang. =0)


fredag den 14. april 2017

Fif #58

SÅ er Cecilie tilbage - både her på bloggen med sine fif =0) og tilbage i Danmark igen med mand og barn. Sådan en flytning mellem 2 lande kræver sin mand/kvinde/familie - men Cecilie har nået dette fine fif inden flyttekasserne blev lukket i - og det bliver OSH's påskegave til alle os der måske har lidt bedre tid her i fridagene end ellers. RIGTIG god fornøjelse og tak for det fine fif Cecilie!

"Det er næsten to år siden jeg lavede mit sidste fif her på OSH-bloggen. Der er godt nok sket meget på de to år, og jeg er spændt på, om jeg stadig kan inspirere nogle af jer til at få lavet et par kort. Jeg har ikke mulighed for at lave video, så det bliver på den gode gammeldags maner med billeder.

I løbet af de seneste to år er der blandt andet sket det, at jeg er holdt op med at scrappe (ikke en bevidst beslutning, det er bare blevet sådan) og gået tilbage til primært at være kortmager. Ydermere er jeg begyndt at farvelægge stemplede motiver, og senest har jeg fået Copics af min mand i fødselsdagsgave. Til dette fif har jeg faktisk kombineret det med at have rester af papirer liggende og at kunne lide farvelagte motiver.


Du skal bruge:
- en kortbase (41/4 * 5,5 inch eller 10,7*14 cm)
- fem strimler af mønstret papir, (1*41/8 inch eller 2,5*10,3 cm)
- hvidt rektangel (3,5*21/4 inch eller 8,7*5,7cm)
- strimmel til tekst (lidt bredere end det hvide rektangel)
- sort sværte
- motiv- og tekststempler
- noget til at farvelægge motiverne med
- 3d puder


Monter de fem strimler på kortbasen således at der er lige meget mellemrum mellem dem ud og til siderne.



Monter den hvide rektangel i det øverste højre hjørne af kortet. Jeg har sat min på 3d puder.



Stempel nu dine motiver, og farvelæg dem som du synes, de skal være. Jeg har ikke valgt farver, der er magen til dem på de mønstrede ark, da jeg gerne ville sikre mig, at det farvede motiv stod tydeligt frem.


Klip eller udstans motiverne, og monter dem på det hvide rektangel. Jeg har med vilje valgt motiver, der stikker lidt udover siderne på rektanglet, da jeg synes, det giver kortet mere liv. Husk at lade der være lidt rum nedenunder motiverne, hvor du kan sætte din tekst.



Jeg valgte at stemple min tekst på et lille banner - primært fordi jeg ville bruge den tekst, men den kunne ikke være på mit rektangel. Sørg blot for at få en hilsen med på kortet.


Hermed er kortet færdigt, og vi har kombineret rester af mønstret papir med farvelagte motiver. Hvis du ikke farvelægger stemplede motiver, kan du vælge at have en blomst eller anden dekoration, der hvor jeg har elefanten, fuglen og ballonen. Eller du kan stemple en tekst, der fylder hele rektanglet ud. Der er mange muligheder, og jeg glæder mig til at se, hvad du finder på!"

Og her kommer Mr. Linky - lad os se jeres udgave af Cecilies søde fif - vi er så spændt på det - lav påskekort eller noget HELT andet med den gode ide og link her:

søndag den 9. april 2017

April måneds sponsor er Scrapfabriken i Uddevalla og tak for det.

Scrapfabriken har sat denne fine blok på højkant. Det er lækre papirer i kortstørrelse fra Maja design, hvor fine er de lige?


Så sæt i gang med at kommentere. Som altid har man en chance for hver kommentar, man lægger på OSH bloggen eller i dette indlæg på FB. 

Og her kommer nogle fine kort at kommentere på. Denne gang fra Else Slipsager:

Enkle men fine kort med stemplet dunhammer og sværtet farvefelt der matcher baggrundsfarven på kortet. Lækkert lag på lag og stemplet tekst fra Hobbybodens danske OSH stempler.
 
Maskulint til lykke kort med iphone og talebobler. Smart.
 
God og smuk brug af restepapir med Sizzix silhuet blomster og stemplet til lykke. Fint med de tre bling et andet sted end man plejer at se dem. Ikke?

Kort til konfirmand eller ung mand af en helt anden årsag. Fint brug af farveprøve fra malerafdelingen.
 
Samme her - dog er der rundet hjørnet oppe og nede og på selve kortet. Blomster silhouetterne er også smukke i hvide.
1000 tak for de mange, fine kort Else. God påske til jer alle sammen. GLÆDER mig til at se kommentarerne vælte ind her i påsken, hvor vi måske er flere der har et par fridage. Vi er lige vendt hjem fra en dejlig tur i sommerhuset sydpå og er fyldt op med sol og overskud. =0)





søndag den 2. april 2017

Så tager vi hul på april. Tak for kort fra Ejsing og Convention

Foråret banker på døren og jeg starter lige med at sige mange tak for de mange kort fra Ejsing og fra Convention i Middelfart. Og tak til Mette H. der tog dem med til Sjælland. 

Det blev til over 400 fra Convention og 77 fra Ejsing. Tak til alle der afleverede kort. 

Smuk julehilsen fra Gitte i Hobbyboden.

Just a note til en far med fin kork stjerne og ordet far på et hav af sprog fra Linda Rasmussen. Aka Bertram. 

Sødt blomsterkort fra Lene Sloth Møller

Nuttet lille kanin fra 10na og tak for bidrag til kuverter. 

Fint blåt kort med teksten: Just a note og små hjerter. 

Også tak for de over 1000 besøg og mange kommentarer her på bloggen i marts måned. Vi har trukket lod og rhh (Randi H.) vandt den lækre præmie og kan nu snolde for 100 kr hos Luna hobby enten på nettet, i butikken eller til SAM. 1000 Tak til Carsten og Luna hobby for sponsorgaven og til lykke til Randi. 

Jeg har også en fin præmie i april, så hold øje herinde, jeg afslører den først på søndag aften.