onsdag den 28. juni 2017

Kort fra Annette (aka)

Hallo. Det er sidste dag i juni måned og i morgen tidlig trækker jeg lod om månedens kommentar præmie. Vejret taget i betragtning har I god tid til en tur på bloggen så husk at kommentere. Der er 1 chance for hver ny kommentar. Og en lækker præmie igen denne måned.

Derfor et sidste juni indlæg med lækre kort fra Annette.

Nuttet børnekort i både pige og drengeudgave.


Du er det bedste jeg ved siger dette søde kort. 


Og der er også gang i LOVE kortene


Lag på lag i lækre farver, her med en fin tag. 


Og her med samme finne doodle hjerte men helt anden stil. 


Tak for de mange fine kort Annette. Knus fra Fifty.

lørdag den 24. juni 2017

Julekort #6 hos OSH

Nu er vi nået til sjette måned af året, så nu er der kun 6 måneder tilbage til juleaften! Hvor i alverden blev det første halvår af?

Vejret er blevet varmere (forhåbentligt) og selvom det kan virke lidt bagvendt at tænke på julesæsonen, så er det lige netop det vi gør. Atter er Operation Skriv Hjem banden (eller dele af den) klar med lidt lækker inspiration til jeres julekort :)

Pia her - jeg har valgt som sædvanligt at tænke klassisk og enkelt. To gamle stempelsæt fra engelske Clearly Besotted er blevet vækket til live på dette kort. Og det lækre bolche stribede designpapir fra svenske Gummiapan danner baggrunden.


Da jeg deltog på Scrap-A-Mania i foråret havde svenske Gummiapan nyt 6x6 designpapir med. Og da jeg så det fine stribede papir, måtte jeg bare eje det i de klassiske farver. Denne røde er bare perfekt til julekort.


Så kastes snebolden videre til Cecilie. Charlie må I undvære denne gang, da det nu er hendes tur til at være "ophængt" andetsteds ;)



Jeg har også lavet et super enkelt kort i denne måned (inspireret af et kort jeg har set hos Danielle Walls), og jeg har brugt de klassiske julefarver rød, grøn og hvid til mit kort. De tre striber af farvet karton er sat sammen med washitape på bagsiden, hvorefter har jeg udstanset "Merry Christmas", så det går hen over alle tre farver. Eneste øvrige dekoration på kortet er de uundværlige pailetter.

Det er muligt Mr. Linky bliver lidt forsinket denne gang. Men bare rolig, han skal nok dukke op. Bare hold øje med denne blogpost :)

Så er jeg klar med mr. Linky - vi har været en tur ude i de store skove ved Pennsylvania og der var netforbindelsen ikke særlig god/stabil. Men nu kan der linkes og når jeg får sovet lidt og pakket ud får jeg nok også julehygget lidt. Så linker jeg også denne gang. =0)




lørdag den 17. juni 2017

Fine kort med stempler, stencils og dies fra Fløng

Noget af det mest hyggelige er, når venner deler en hobby og inspirerer hinanden. Her er det Bodil og Ruth der har været i gang. 

Fine stemplede blomster på en stribe der er lavet med stencil og stempelfarve. Så fine tak Bodil. 


Til herrerne. Tre slips med slipsenål på række. 

Og det blev også lige til nogle flyverkort. Her er der stjerneblong på de prikkede slips. 

Så er det kort fra Ruth

Ruth har valgt at sværte ensfarvede striber og derfor kan stempelteksten fint stå i striben. 

Lag på lag med en af Sizzix's dies. Fin blomst og til lykke. 

Samme princip men her en fin sommerfugl der har fået et lag diamond glaze, ligesom det underste blad på blomsten i kortet ovenfor. Fin detalje. 

Tak til begge de to damer. 





fredag den 9. juni 2017

Juni måned og vi har en heldig vinder og kan samtidig røbe juni månedssponsor.

Hej alle sammen. Så er juni i fuld gang og jeg har trukket lod blandt alle maj kommentarerne.

Vinderen havde skrevet denne kommentar:

SUPER søde kort... lige til at blive i højt humør af...
Dem vil børnene da blive ellevilde med.
God dag til HQ     

det var Margit B. der har lagt den kommentar på et indlæg med børnekort. TIL LYKKE Margit
du har vundet et gavekort på 200 kr til Picturing the World - jeg har skrevet til dem,
så ligger det og venter på dig.  STOR tak for præmien til Picturing the World =0).

Vi har en ligeså FLOT præmie i juni (dejligt at have noget at lokke med her i sommermånederne, hvor vi alle har mange andre fristelser end pc og scrap) nemlig et gavekort på 200 kr fra Hobitik, så endnu en af jer kan vinde på sin kommentar i juni måned og hyggeshoppe over nettet. TAK til Hobitik.

og her kommer nogle lækre kort fra Pia L.  Pia er altid frisk på at eksperimentere med nye teknikker og OSH er ofte heldig at få resultaterne. Tak for det Pia. :0)

Sarte blomstermotiver stemplet i hjørnerne og fint lille afkrydsningsfelt. Sjov ide.
Kraftkarton, hvid karton, pink karton og et stempel - enkelt men super effektivt. FINT kort til "the one and only" eller et kort til en der trænger til en kærlig hilsen.

Et kort fra et af Pia's Fif fusions har fundet vej til HQ, det kan vi godt tåle at se igen.

Svært at se på dette billede, men hjertet og ELSKER dig er lavet med guld folie og skinner fint.
God weekend alle sammen.

lørdag den 3. juni 2017

Pia På Banen med Fif Fusion #9

Beklager forsinkelsen, men bedre sent end aldrig som man siger :)

Det er endelig blevet sommer og denne gang skal vi hygge med et dejlige blide sommerfarver og masser af sommerfugle. Sædvanen tro har jeg fusioneret to af Cecilie's gamle 14-dages Fif og hvad mon det blev til denne gang??



For dem af jer, som er nye til denne blog og Fif Fusion, så kommer der nedenfor en forklaring af hvad dette går ud på.

"FIF FUSION"
"Fif Fusion" går ud på at kombinere / fusionere to af Cecilie's "14 Dages Fif" med hinanden. Gennem tiden har Cecilie virkelig forkælet os med mange lækre & kreative kort-fif, så det er lidt af en opgave at udvælge 2 stykker til en fusion. Jeg har surfet igennem tidens 14 Dages Fif og udvalgt nogle stykker. Disse har jeg efterfølgende matchet 2 og 2 og hermed er flere fusions-grundlag blevet skabt. På baggrund af hvert fusionsgrundlag laver jeg min egen fortolkning og præsenterer mit kort for Jer. Herefter er der lagt op til, at alle kan være med til at lave deres egen fortolkning af fusionsgrundlaget, kaldet "Fif Fusion".


Til vores "Fif Fusion #9" har jeg udvalgt Cecilie's Fif #26 og Fif #53.

Jeg har ved #26 hæftet mig ved detaljerne:
  • Sommerfuglene
  • Den grønne nuance
  • Det aflange stykke med sommerfuglene
Jeg har ved #53 hæftet mig ved detaljerne:
  • De grønne nuancer i bladene
  • Den aflange stribe med teksten
  • Fordelingen af blomsterne
I videoen viser jeg, hvorledes mit Fif Fusion kort kommer til verden med udgangspunkt i ovennævnte detaljer. Da dette handler om "Fusion" er der fuldstændig åbne muligheder for fortolkning. Her viser jeg blot min fortolkning :)

***

***

Her har I det færdige resultat af min fortolkning af Fif Fusion #8. Et super dejligt sommerligt kort med en lille hilsen... 


De gamle punches har så sandelig haft godt af at blive brugt og få lidt kreativ kærlighed :)

Det er samtidigt også en fornøjelse at få brugt nogle af sine rester og med dette kort er der rig mulighed for det!


Nu håber jeg, at du har fået lyst til at lege med. Der er ingen begrænsninger, kun masser af kreativt fri-rum. Hvordan ser din Fif Fusion #9 fortolkning ud?

Hvis du er blevet inspireret af dette OSH Fif Fusion og deler jeres kort på Instagram eller Facebook, kan du bruge hashtags #oshfiffusion og #oshpiapåbanen :)

Ps. Bare fordi man leger med her og deler sit kort med os, så betyder det ikke, at det skal sendes ind til Operation Skriv Hjem. Der er ingen forpligtelser eller krav af sådan art. Det er bare super dejligt, når der deles inspiration og hygges med kreativitet.  

Pia :)
Pia's Creative World

SUPER lækker FIF-fusion - tak for den Pia.  Her kommer Mr. Linky og jeg glæder mig til at se links til en HEL masse fine fortolkninger fra alle I dygtige kortmagere. Det er så skønt med al den inspiration.